Resorberbar vs. ikke-resorberbar membran ved knogleopbygning

Hvad er forskellen på en resorberbar og en ikke-resorberbar membran?

Ved GBR lægges en barrieremembran over knogledefekten, oftest over et knogleerstatningsmateriale, så det bløde væv holdes ude. Princippet og de forskellige membrantyper er gennemgået i guiden til guided bone regeneration. Her sammenligner vi de to hovedgrupper.

Ikke-resorberbare membraner nedbrydes ikke i kroppen. De mest undersøgte er af PTFE, enten ekspanderet (ePTFE) eller højdensitets-PTFE (dPTFE), med eller uden titanforstærkning, samt titannet. Det er titanforstærkningen og nettet, der holder formen. En PTFE-membran uden forstærkning skal støttes, fx med teltskruer.⁴ Membranen fjernes ved et nyt indgreb, og bliver den blottet, er den spontane heling begrænset.¹

Resorberbare membraner nedbrydes af kroppen og skal ikke fjernes. I forsøgene er de oftest af kollagen eller af syntetiske polymerer som polyglactin 910 og polylactid/polyglycolid.¹ Forfatterne bag en meta-analyse af 25 randomiserede forsøg, Cousiño et al., som vi gennemgår nedenfor, beskriver det som en begrænsning, at de kan falde sammen, også når der er knogleerstatningsmateriale under.¹

Resorberbar og ikke-resorberbar membran punkt for punkt

Hvad viser forsøgene, der sammenligner dem?

Den bredeste opgørelse er en meta-analyse, som Cousiño et al. fra Barcelona udgav i 2026 i Medicina Oral, Patología Oral y Cirugía Bucal. Den samlede 25 randomiserede forsøg med i alt 684 patienter, publiceret fra 1995 til 2025, der sammenlignede membraner med hinanden eller med en kontrolgruppe.¹ I de forsøg, der kunne puljes, fandt de:

• Knogledannelse: ingen statistisk signifikant forskel mellem ePTFE- og kollagenmembraner, med en gennemsnitlig forskel på -0,09 mm (95 % konfidensinterval (CI) -0,41 til 0,22). Forfatterne beskriver heterogeniteten mellem forsøgene som høj (I² = 49 %).¹
• Succesrate: ingen statistisk signifikant forskel, med en relativ risiko (RR) på 1,00 (95 % CI 0,95 til 1,06). Forsøgene definerede succes forskelligt.¹
• Komplikationer: ingen statistisk signifikant forskel (RR 1,01, 95 % CI 0,69 til 1,48).¹

Forfatterne konkluderer alligevel, at resorberbare membraner har færre komplikationer, og at ikke-resorberbare oftere blottes og inficeres, men giver større formstabilitet. Den konklusion ser ud til at bygge på deres gennemgang af forsøgene enkeltvis, ikke på den puljede analyse. Blotlægning var den hyppigst rapporterede komplikation og blev beskrevet i mindst 12 af forsøgene.¹ Forsøgene var af blandet kvalitet: 8 af de 25 havde høj risiko for bias, de fleste havde en opfølgning på omkring 12 måneder, og de hyppigste defekter var parodontale knogledefekter og furkaturer, fulgt af ekstraktionsalveoler og defekter ved implantater. Udvælgelsen af studier blev primært foretaget af én person.¹

Reviewet omtaler også et forsøg, der blev publiceret efter søgningen: Hindryckx et al. sammenlignede dPTFE med kollagen ved lateral knogleopbygning i overkæbens front. Knoglegevinsten efter 9 måneder var på samme niveau, men dPTFE-gruppen havde flere infektioner (33 %, P = 0,019).¹

Et af de inkluderede forsøg ser specifikt på implantater. Strauss et al. fra Zürich offentliggjorde i Clinical Oral Investigations en sekundær analyse af et randomiseret forsøg, der begyndte i 2010. 27 patienter fik et implantat i et enkelttandsmellemrum fra anden præmolar til anden præmolar og samtidig GBR ved en bukkal dehiscens med bovint knogleerstatningsmateriale under enten en kollagenmembran eller en titanforstærket ePTFE-membran.²

• 0,8 mm gennemsnitligt tab af bukkalt hårdt væv over 6 måneder med kollagenmembran (n = 12)
• 0,1 mm gennemsnitligt tab med titanforstærket ePTFE-membran (n = 13), ikke signifikant

Tabet var signifikant større med kollagen end med ePTFE. Hos de 7 patienter i hver gruppe, hvor også det bløde væv kunne måles, var der en ikke-signifikant tendens til, at slimhinden blev ca. 0,6 mm tykkere i kollagengruppen, og konturen tabte kun 0,2 mm og 0,1 mm. Forfatterne vurderer, at det tykkere bløde væv delvist kan forklare, at konturen var stabil.²

Analysen har væsentlige begrænsninger. Moderforsøget var beregnet til 34 patienter, men kun 27 indgik, og forsøget var ikke registreret. Den vertikale defekt var ved start større i kollagengruppen (4,0 mm) end i ePTFE-gruppen (2,3 mm). Der var fire dehiscenser i kollagengruppen og to i ePTFE-gruppen. Skanningen efter 6 måneder blev i ePTFE-gruppen taget efter, at membranen var fjernet, og i kollagengruppen før lappen blev løftet. Målingerne er af hårdt væv inklusive knogleerstatningsmateriale, og forfatterne nævner selv, at tynde knoglelag er svære at se på skanningen.² Cousiño et al. gengiver også en femårsopfølgning fra Zürich-gruppen (Naenni et al.), hvor knogleændringerne var små i begge grupper, lidt mindre med ePTFE.¹

Hvad sker der, hvis membranen bliver blottet?

Poli et al. gennemgik i et scoping review i The International Journal of Oral & Maxillofacial Implants studier af blotlagte ikke-resorberbare membraner: 11 om PTFE-membraner og 24 om titannet. Kun studier, der beskrev behandlingen af en blotlægning, kom med, så reviewet siger noget om håndteringen, ikke om hvor ofte blotlægning sker. Vi har kun haft adgang til sammendraget.³

• Blotlægning blev oftest behandlet farmakologisk eller mekanisk.³
• Efter behandlingen blev 44,4 % af de blotlagte PTFE-membraner og 11,9 % af de blotlagte titannet fjernet.³
• Forfatterne vurderer, at klorhexidin og omhyggelig plakkontrol kan give bedre betingelser for heling, og at fjernelse af den blottede del kan overvejes. En gavnlig effekt af systemisk antibiotika på blotlægningen kunne ikke påvises, men det bør vurderes, hvis knogleerstatningsmaterialet bliver inficeret.³

Strauss et al. nævner, at resorberbare membraner har mulighed for at hele spontant efter blotlægning, men også, at blotlægning ifølge en anden meta-analyse kan forringe knogleopbygningen ved begge typer.²

Hvornår vælger man en resorberbar membran ved knogleopbygning?

Cousiño et al. konkluderer, at begge typer er effektive, og at valget bør afhænge af defekten, indgrebet og patientens sygehistorie.¹ Kilderne giver nogle pejlemærker:

• Afgrænsede defekter omkring et implantat, fx en dehiscens, er undersøgt med begge typer. En resorberbar membran kan komme på tale. Analysen fra Zürich tyder dog på, at det opbyggede hårde væv var mere stabilt under en titanforstærket ePTFE-membran efter 6 måneder.² I forsøget fra Zürich blev membranen fjernet ved det genindgreb, der blev foretaget efter 6 måneder.²
• Vertikale og store defekter kræver, at pladsen holdes. Cousiño et al. beskriver, at en resorberbar membran her skal have støtte, fx et titannet, og at ikke-resorberbare membraner og titannet især er relevante ved store defekter og kamme uden knoglevægge.¹
• Håndtering af blotlægning bør overvejes på forhånd, når der bruges en ikke-resorberbar membran, fordi en blotlagt membran kan ende med at skulle fjernes tidligt.³

Valget af membran, knogleerstatningsmateriale og teknik til den enkelte patient er den behandlende tandlæges vurdering.

Hvad viser studier af membranerne i vores sortiment?

permamem (dPTFE). Ifølge Palkovics et al. er permamem primært beregnet til åben heling ved bevarelse af alveolen, og forfatterne beskriver den tætte struktur som uigennemtrængelig for bakterier.⁴ I BMC Oral Health beskrev de, hvordan membranen klarede sig uden for den primære indikation: ved vertikal knogleopbygning hos otte patienter, med teltskruer til at holde pladsen og en 1:1-blanding af autolog knogle og cerabone.⁴

• Membranen blev blottet hos fire af de otte, mellem fjerde og sjette uge. Ved de tre større blotlægninger (klasse II) blev membranen fjernet mellem 6. og 12. uge, og området blev dækket med en resorberbar kollagenmembran.⁴
• Efter ni måneder var den vertikale gevinst af hårdt væv i gennemsnit 3,80 mm: 4,06 mm hos de fire, hvor membranen forblev dækket, og 3,55 mm hos de fire med blotlægning. Implantaterne kunne sættes uden yderligere opbygning.⁴
• Målt 1-3 mm under toppen af kammen var bredden mindre efter ni måneder end ved start, fx 5,75 mm mod 6,93 mm 2 mm under toppen.⁴

Forfatterne vurderer, at blotlægning havde mindre negativ betydning end det, der tidligere er rapporteret for ePTFE. Det er en sammenligning med anden litteratur, ikke med en kontrolgruppe. Studiet er en case-serie på otte udvalgte patienter fra et større igangværende studie, uden statistisk test, og forfatterne efterlyser større sammenlignende studier.⁴

Jason membran (kollagen af porcint perikardium). Lee et al. sammenlignede i et randomiseret forsøg i Materials Jason med en krydsbundet kollagenmembran, begge lagt over et præformet titannet ved dehiscenser omkring enkeltimplantater i overkæbens front. Hos de 28 patienter, der blev evalueret, var den horisontale gevinst af hårdt væv efter seks måneder 2,27 mm med Jason og 2,44 mm med den krydsbundne membran, uden statistisk signifikant forskel. To af de 30 tilmeldte patienter, hvor titannettet blev blottet, indgik ikke i analysen.⁵ Forsøget viser en resorberbar membran brugt over en ikke-resorberbar pladsholder, ikke en sammenligning af de to hovedgrupper.

Membraner i Puredents sortiment

• 

  permamem

  Ikke-resorberbar membran af dPTFE uden forstærkning.

  Se produkt →
• 

  NeoGen Ti-Reinforced

  Ikke-resorberbar PTFE-membran med titanforstærkning.

  Se produkt →
• 

  Jason membran

  Resorberbar kollagenmembran af porcint perikardium.

  Se produkt →
• 

  collprotect membran

  Resorberbar kollagenmembran af porcin dermis.

  Se produkt →
• 

  NOVAMag membran

  Resorberbar membran af magnesium.

  Se produkt →

Se alle membraner → Se membraner og knogleerstatningsmaterialer →

Ofte stillede spørgsmål om membraner ved knogleopbygning

Kilder