Allograft, xenograft eller alloplast: hvad vælger du hvornår?

Hvad er forskellen på allograft, xenograft og alloplast?

Haugen et al. gennemgår i et narrativt review i Journal of Periodontal Research fra 2026 materialeklasserne op mod patientens egen knogle. Autolog knogle beskrives stadig som guldstandarden, fordi den indeholder levende celler og vækstfaktorer, men den kræver et donorsted og resorberer hurtigt og uforudsigeligt. Allograft, xenograft og alloplast virker alle primært osteokonduktivt: de er et stillads, som patientens egen knogle vokser ind i.⁴

Allograft: human donorknogle

Allograft er knogle fra en anden person, typisk fra en vævsbank eller fra levende donorer, fx overskydende knogle fra ortopædkirurgiske operationer. Det fås fx som granulat og blokke og forarbejdes fx som frysetørret knogle eller demineraliseret knoglematrix. Ifølge Haugen et al. er allograft den mest anvendte type knogletransplantat på verdensplan. Forarbejdningen fjerner de levende celler og mindsker de osteoinduktive faktorer, så materialet primært er et stillads, der gradvist erstattes af ny knogle. Trods screening og testning af donorerne nævner forfatterne en lille restrisiko for smitteoverførsel.⁴ Puredent forhandler allograft som granulat, blokke og ringe: se allografts.

Xenograft: knogle fra dyr

Xenograft er knogle fra en anden art, oftest kvæg og i stigende grad gris. Mineralet deproteiniseres, så kun den uorganiske del er tilbage, og materialet er osteokonduktivt, men ikke osteoinduktivt. Partiklerne omsættes langsomt og ofte ufuldstændigt, og Haugen et al. fremhæver netop volumenstabiliteten ved sinusløft, socket preservation og konturering af kammen. Forfatterne skriver, at der efter årtiers klinisk brug ikke er rapporteret prionsmitte fra kommercielle bovine knoglematerialer, men at nogle patienter har etiske eller religiøse forbehold over for animalsk materiale.⁴ Se xenografts hos Puredent, fx cerabone.

Alloplast: syntetisk knogleerstatning

Alloplast er syntetisk knogleerstatning, oftest calciumfosfat-keramik som hydroxyapatit (HA) og β-tricalciumfosfat (β-TCP) eller en blanding af de to, bifasisk calciumfosfat (BCP). Materialet kan fremstilles i ubegrænsede mængder og bærer ingen risiko for smitteoverførsel. β-TCP er designet til at resorbere over flere måneder og blive erstattet af ny knogle, mens tæt HA resorberer meget langsomt. Haugen et al. skriver, at alloplast i nogle situationer kan give resultater på linje med biologiske materialer, især hos raske patienter med god blodforsyning.⁴ Thomas et al. forklarer fundet i et enkelt forsøg med andelen af β-TCP: en høj andel fremskynder omsætningen, men gør volumen mindre forudsigelig.³ Se syntetisk knogleerstatning hos Puredent, fx maxresorb og Osopia.

Allograft, xenograft eller alloplast: hvad viser studierne?

Der findes få forsøg, der sammenligner materialeklasserne direkte. Sammenligningen hviler derfor mest på systematiske reviews, der samler forsøg med hvert materiale, og resultaterne afhænger af indikationen.

Socket preservation

Et systematisk review, som Majzoub et al. udgav i Journal of Oral and Maxillofacial Research i 2019, samlede 40 randomiserede kontrollerede forsøg med 1.178 patienter og 1.366 ekstraktionsalveoler. Den horisontale resorption af kammen var i gennemsnit 1,52 mm med allograft (16 forsøg), 1,47 mm med xenograft (22 forsøg) og 2,31 mm med alloplast (7 forsøg) mod 3,1 mm ved spontan heling (15 forsøg).¹

Forfatterne konkluderer, at alle tre materialeklasser mindskede resorptionen, og at forskellene mellem dem var minimale. De påpeger selv, at gennemsnittene skal læses med forsigtighed, fordi materialegrupperne ikke blev sammenlignet statistisk, og fordi forsøgene brugte forskellige teknikker, membraner og opfølgningstider. 20 af de 40 forsøg blev vurderet til høj risiko for bias.¹ Læs mere om indgrebet i Hvad er socket preservation?

Sinusløft

Ved sinusløft udpeger studierne heller ikke ét materiale. En netværks-metaanalyse, som Khijmatgar et al. udgav i Materials i 2023, samlede 67 randomiserede forsøg med 1.955 patienter og 2.405 sinusløft og fandt intet materiale, der konsekvent klarede sig bedre end de andre. Ved < 4 mm knoglehøjde under sinus rangerede xenograft kombineret med allograft, xenograft kombineret med alloplast og autolog knogle højest, mens alloplast alene lå sidst. Ingen af forskellene var statistisk sikre, og evidensens kvalitet blev vurderet som lav for alle materialer.²

Analysen målte andelen af nydannet knogle i biopsier, og helingstiden før biopsien varierede fra 2 til 15 måneder. Ved ≥ 4 mm rangerede autolog knogle, xenograft med bioaktive stoffer (i analysen bl.a. vækstfaktorer, stamceller, emaljematrixderivat og trombocytkoncentrater) og xenograft med autolog knogle højest, mens allograft alene lå sidst. Rangeringen siger, hvor sandsynligt et materiale er blandt de bedste, ikke hvor stor forskellen er.²

Et systematisk review, som Thomas et al. udgav i BDJ Open i 2026, peger på, at xenograft holder bedre på volumen end alloplast ved sinusløft, men vurderingen hviler på få forsøg. Reviewet sammenlignede alloplast med biologiske grafter i 18 studier, heraf 13 randomiserede. Studierne var for forskellige til en metaanalyse, så resultaterne er sammenfattet beskrivende, og evidensens sikkerhed blev vurderet som lav.³ Alloplast gav generelt mindre nydannet knogle end autolog knogle og allograft. To studier med opfølgning på op til fem år beskrev graftresorptionen som sammenlignelig mellem BCP og bovint knoglemineral. Et af de inkluderede forsøg undersøgte Osopia, som Puredent forhandler (se afsnittet om vores egne materialer). Implantatoverlevelsen var høj med alle typer graft, typisk over 90 %.³

Kamaugmentation og guided bone regeneration

Ved lateral og vertikal opbygning af kammen er der færrest forsøg, der sammenligner materialeklasserne. Haugen et al. beskriver autolog knogle blandet med xenograft under en membran som guldstandarden i litteraturen ved guided bone regeneration (GBR): den autologe knogle bidrager med celler og vækstfaktorer, og xenograftet modvirker, at den autologe knogle resorberer hurtigt. Forfatterne nævner, at randomiserede forsøg med forskellige materialer til vertikal augmentation er få, og refererer et pilotforsøg, der ikke fandt kliniske eller histologiske forskelle mellem autologe og allogene knoglechips under en titaniumforstærket membran.⁴ Til komplekse defekter beskriver reviewet også allogene blokke, der fræses efter en CT- eller cone beam-CT-scanning (CBCT) af patienten, så de passer til defekten.⁴ Læs mere i Guided bone regeneration.

Hvornår vælger du allograft, xenograft eller alloplast?

Ingen af kilderne udpeger ét materiale som det bedste til alle indikationer. Haugen et al. lader valget følge indikationen: hvor meget biologisk støtte stedet selv har, og hvor længe materialet skal holde rummet. Forfatterne nævner også stedets anatomi, patientens ønsker og det planlagte tidspunkt for implantatet.⁴ Det endelige valg er behandlerens.

• Socket preservation. Alveolen er omgivet af vaskulariseret knogle, og Haugen et al. vurderer, at et osteokonduktivt materiale er tilstrækkeligt i alveolen, og at autolog knogle ikke er nødvendig. De nævner partikulært xenograft eller β-TCP. I Majzoub-reviewet var den gennemsnitlige resorption 1,52 mm med allograft og 1,47 mm med xenograft, uden statistisk sammenligning.^{1, 4}
• Sinusløft i to tempi. Sinusslimhinden bidrager selv til knogledannelsen, så xenograft eller alloplast alene kan komme på tale, når der er tid til heling. Ved < 4 mm restknogle rangerede kombinationer med xenograft højest i Khijmatgar-analysen, mens alloplast alene lå sidst. Thomas-reviewet vurderede ud fra få forsøg, at xenograft holdt bedre på volumen end alloplast.^{2, 3, 4}
• Lateral og vertikal augmentation. Graftet er afskåret fra periostet, så stedet har brug for mere biologisk støtte. Haugen et al. vurderer autolog knogle som nødvendig her, blandet med et langsomt resorberende materiale som xenograft under en membran. Reviewet beskriver også allogene blokke, der fræses efter patientens scanning, til komplekse defekter.⁴
• Parodontale knogledefekter. Haugen et al. beskriver knogleerstatningen som en pladsholder sammen med biologiske stoffer som emaljematrixderivat (EMD), især i defekter med få understøttende vægge. Ifølge forfatterne kan langsomt resorberende xenograft og allograft modvirke, at bløddelene falder sammen under helingen.⁴
• Når biologisk materiale skal undgås. Alloplast kan komme på tale for patienter, der fravælger humant eller animalsk materiale. Thomas et al. vurderer alloplast som et muligt alternativ, hvor donorsted, immunologiske risici eller smitterisiko skal undgås.^{3, 4}

Hvad viser studierne af cerabone, maxgraft og Osopia?

Studierne af de konkrete materialer er små og måler forskellige ting: histologi, volumen på røntgen eller et enkelt forløb.

cerabone ved sinusløft

I et randomiseret forsøg, som Pereira et al. udgav i Medicina i 2024, fik 22 patienter løftet én sinus med enten cerabone (12) eller Bio-Oss (10), to bovine xenografter. Efter seks måneder var andelen af nydannet knogle i biopsierne i gennemsnit 25,94 % med cerabone og 17,29 % med Bio-Oss, en statistisk signifikant forskel. Der var ikke signifikant forskel på mængden af resterende materiale.⁵ Forsøget er lille, blev udført på én klinik med én bedømmer af histologien, fulgte ikke implantaterne og sammenligner to xenografter, ikke materialeklasserne.

Osopia ved sinusløft

I et af de randomiserede forsøg i Thomas-reviewet tabte Osopia, et BCP med højt β-TCP-indhold (TCP/HA > 90/10), statistisk signifikant mere volumen end to xenografter (bovint og porcint) efter 4-6 måneders heling. Der kunne dog sættes implantater i alle grupper. Andre forsøg, også et med et BCP med 90 % TCP, rapporterede tilsvarende mængder nydannet knogle med BCP og bovint knoglemineral, men målte ikke graftvolumen på samme måde.³

maxgraft bonebuilder ved kamaugmentation

Blume et al. gennemgik i en retrospektiv case-serie i Clinical Oral Investigations fra 2023 23 patienter med svært atrofierede kamme i overkæbens front, som blev opbygget med en allogen blok fremstillet med computerstøttet design og fræsning (CAD/CAM) (maxgraft bonebuilder). Fra kontrollen efter to måneder til kontrollen efter seks måneder var der i gennemsnit 67,83 % tilbage af den opbyggede knoglevolumen, altså et statistisk signifikant tab på omkring en tredjedel.⁶ Studiet har ingen kontrolgruppe, og alle patienter var udvalgte ikke-rygere, der blev behandlet i førsteforfatterens egen klinik.

cerabone og maxgraft kombineret

Haugen et al. omtaler en kasusrapport, hvor cerabone plus, et bovint xenograft med hyaluronat, blev kombineret med maxgraft-granulat ved kamaugmentation. Forfatterne fremhæver kombinationen som et eksempel på at forene xenograftets volumenstabilitet med allograftets omsætning. En kasusrapport er ét forløb og kan ikke vise en effekt.⁴

Knogleerstatning hos Puredent

Puredent forhandler materialer fra alle tre klasser. Se også hele udvalget af allografts, herunder granulat fra DIZG, xenografts, syntetisk knogleerstatning og knogleblokke og knogleringe.

• 

  cerabone®

  Xenograft: rent bovint knoglemineral fra botiss, granulat 0,5-1,0 mm.

  Se produkt →
• 

  maxgraft® cancellous

  Allograft: spongiøs human donorknogle fra botiss, granulat 0,5-2,0 mm.

  Se produkt →
• 

  maxresorb®

  Alloplast: syntetisk bifasisk calciumfosfat med 60 % HA og 40 % β-TCP.

  Se produkt →
• 

  Osopia

  Alloplast: syntetisk bifasisk calciumfosfat (TCP/HA > 90/10).

  Se produkt →
• 

  maxgraft® bonebuilder

  Allogen knogleblok, der designes og fræses efter patientens CT- eller CBCT-scanning.

  Se produkt →

Se alle biomaterialer →

Webinarer om valg af knogleerstatning

Tre webinarer fra botiss uddyber artiklens spørgsmål: valget mellem allograft og xenograft, autolog knogle som guldstandard og allogene blokke til komplekse defekter. De ligger hos botiss og kræver et gratis botissPLUS-login. Flere webinarer finder du på vores webinarside.

Se alle webinarer om biomaterialer→

Ofte stillede spørgsmål

Interesser

Haugen et al. oplyser, at flere af forfatterne har kommercielle interesser i knogleerstatningsmaterialer: Perale er medstifter, aktionær og vicedirektør i den virksomhed, der ejer patenterne på et xenohybridt knoglemateriale. Haugen har patenter på et titandioxidbaseret knogleerstatningsmateriale, og Haugen og Perale ejer aktier i virksomheden bag.⁴ Forfatterne til kilde 2, 3, 5 og 6 erklærer ingen interessekonflikter. Puredent forhandler knogleerstatningsmaterialer fra alle tre materialeklasser, herunder det xenograft, der er undersøgt i kilde 5, den allogene blok, der er undersøgt i kilde 6, de to materialer i kasusrapporten omtalt i kilde 4 og det syntetiske materiale i et af forsøgene i kilde 3.

Kilder