Atraumatisk ekstraktion: hvorfor bevare alveolen?

Af Puredent Team Udgivet 5. november 202610 min. læsning
Kort svar

Atraumatisk ekstraktion er en tandudtrækning, hvor tanden løsnes ved parodontalligamentet i stedet for at udvide alveolen med kraft eller løfte en lap. Formålet er at begrænse skaden på den bukkale knoglevæg og blødvævet, før alveolen skal bruges til socket preservation eller et implantat. Instrumenterne spænder fra periotomer og piezokirurgi til magnetisk mallet og vertikale ekstraktionssystemer.

Hvad er atraumatisk ekstraktion?

Ved en konventionel ekstraktion løsnes tanden med elevatorer og tænger, der arbejder som kile, vægtstang og hjul og aksel. Alveolen udvides, indtil tanden kan trækkes ud. Kan det ikke lade sig gøre, løftes en mukoperiostal lap, og der fjernes knogle. Det beskriver Pujarern et al. i et narrativt review i Frontiers in Oral Health fra 2026, som samler litteraturen om heling efter ekstraktion og om de minimalt invasive teknikker.1

Atraumatisk, eller minimalt invasiv, ekstraktion har samme mål ad en anden vej. Ifølge reviewet bruger teknikkerne ekstra udstyr til at skære ligamentet over, flytte omdrejningspunktet eller trække roden ud langs sin akse, så tand og knogle adskilles med mindre skade på hårdt og blødt væv.1

Hvorfor skal alveolen bevares ved en ekstraktion?

Alveolens væg er beklædt med bundle bone, som er stærkt afhængig af parodontalligamentet for sin blodforsyning. Når tanden fjernes, forsvinder ligamentet, og bundle bone resorberer. Reviewet beskriver, at tabet er størst bukkalt og i molarregionen, at de fleste dimensionsændringer sker i de første tre måneder, og at remodelleringen kan fortsætte i op til et år. Omfanget afhænger blandt andet af alveolens størrelse og af, hvor meget kirurgisk traume indgrebet giver.1

Kirurgisk traume kan øge resorptionen. I et dyrestudie, som reviewet refererer, kunne en løftet mukoperiostal lap med blottet bukkal knogle give en yderligere reduktion af alveolen på 0,7 mm.1 Fundet stammer fra dyr, ikke fra kliniske forsøg. Klinisk kan det tale for at undgå en lap, hvor det er muligt, når alveolen skal bevares til socket preservation eller et implantat.

Tidspunktet for implantatet. Reviewet gengiver ITI's konsensus fra 2018 med fire tidspunkter for implantatindsættelse: samme dag som ekstraktionen (type 1), efter 4-8 ugers blødtvævsheling (type 2), efter 12-16 ugers delvis knogleheling (type 3) og efter mindst 6 måneders fuld heling (type 4).1

Hvilke teknikker findes til atraumatisk ekstraktion?

Der mangler randomiserede forsøg, der sammenligner teknikkerne indbyrdes, og for nogle findes kun caserapporter. Det skriver forfatterne bag Pujarern-reviewet selv, og de påpeger, at et narrativt review kan have overset studier.1 Sammenholdt er evidensen af forskellig styrke: Periotom, piezokirurgi og physics forceps er undersøgt i randomiserede forsøg. For vertikal ekstraktion er der ét randomiseret forsøg ud over observationelle studier, og for magnetisk mallet gengiver reviewet to studier, hvoraf det ene ikke har en kontrolgruppe.1

Periotom

Et tyndt blad føres ned i parodontalligamentet og skærer fibrene over, så tanden kan fjernes med minimal lateral kraft. I et dobbeltblindet randomiseret forsøg med 100 patienter og enrodede tænder, som reviewet refererer, gav periotomet signifikant mindre postoperativ smerte og færre gingivale lacerationer end konventionel ekstraktion, og indgrebet tog i gennemsnit 5,78 minutter mod 12,81 minutter.1 Klinisk kan periotomet komme på tale ved enrodede tænder, hvor smerte og bløddelsskade skal begrænses.

Piezokirurgi

Piezoelektriske instrumenter skærer hårdt væv med ultralydsvibrationer. I et randomiseret forsøg, der sammenlignede periotom og piezotom, var piezotomet skånsomt mod blødvævet, men ikke bedre end periotomet: Indgrebet tog omkring 3 minutter længere, og smerten under indgrebet var signifikant højere. Forsøgets konklusion var, at periotomet kunne være at foretrække.1 Klinisk giver forsøget derfor ikke grundlag for at foretrække piezotomet frem for periotomet.

Magnetisk (elektrisk) mallet

Et tyndt instrument drives i korte, aksiale impulser ned i ligamentrummet, så roden løsnes fra knoglen med et minimum af håndkraft. Ifølge reviewet kræver det betydeligt mindre kraft end konventionelle periotomer.1 Studierne er samlet i afsnittet om studierne af Magnetic Mallet.

Physics forceps

En tang med én vægtstang og en blød støtte bukkalt ved den mukogingivale grænse, som fordeler kraften. Et systematisk review med meta-analyse af randomiserede forsøg, som Pujarern-reviewet refererer, fandt bedre resultater end med konventionelle tænger for blandt andet tidsforbrug, smerte og vævstraume, men med høj risiko for bias og lav evidenssikkerhed.1 Physics forceps kan derfor komme på tale i stedet for en konventionel tang, men evidensen er usikker.

Vertikal ekstraktion

En skrue forankres i rodkanalen, og roden trækkes ud langs sin akse uden lap. Metoden lykkes oftere ved enrodede end ved flerrodede tænder: I to observationelle studier, som reviewet refererer, var succesraten 83 % samlet i det ene, med fejl især i flerrodede tænder, og 87,2 % for enrodede mod 69,7 % for flerrodede tænder i det andet. I et randomiseret forsøg, der sammenlignede vertikal og konventionel ekstraktion, sås dog et signifikant volumentab og æstetisk påvirkning af blødvævet ved nabotænderne i begge grupper.1 Klinisk kan vertikal ekstraktion især komme på tale ved enrodede tænder, men den forhindrede ikke volumentab i forsøget.

Socket shield og rodsektionering

Ved socket shield-teknikken efterlades bevidst et tyndt bukkalt rodfragment, så ligamentet og bundle bone bevares. Ved rodsektionering deles flerrodede tænder, så rødderne kan fjernes enkeltvis uden store luksationskræfter.1

Kliniske anvendelser og hvad studierne viser

Før socket preservation og et senere implantat

Atraumatisk ekstraktion er typisk første trin, når alveolen skal fyldes, og implantatet sættes senere. Den er brugt sådan i randomiserede forsøg med socket preservation, men forsøgene sammenlignede ikke ekstraktionsteknikker. I forsøget, som Brahma Prasad Chary et al. udgav i The Journal of Indian Prosthodontic Society i 2021, blev tanden fjernet med periotomer og luxatorer, alveolen blev fyldt med advanced platelet-rich fibrin (A-PRF), og implantatet blev sat efter 6 eller 8 uger.2 Sirinirund et al. brugte i et forsøg i Journal of Periodontology fra 2025 en ekstraktion uden lap og sammenlignede operationsmikroskop med lupbriller ved debrideringen af alveolen.4 Forsøgene siger derfor noget om tidspunktet for implantatet og om debrideringen, ikke om selve ekstraktionsteknikken.

Skal alveolen fyldes efter ekstraktionen, kan biomaterialer eller platelet-rich fibrin (PRF) fremstillet med PRF-udstyr komme på tale. Materialer og evidens er gennemgået i artiklen om socket preservation, og PRF er forklaret i vores guide til Platelet-Rich Fibrin.

Ved umiddelbar implantation i inficerede alveoler

Umiddelbar implantation i inficerede alveoler kan være mulig i nøje udvalgte tilfælde, og atraumatisk ekstraktion, grundig debridering og primær stabilitet beskrives konsekvent som centrale trin, men der kan endnu ikke anbefales en standardiseret protokol. Det konkluderer Espada-Salgado et al. i et scoping review i Medicina Oral, Patología Oral y Cirugía Bucal fra 2026. Reviewet gennemgik 24 kliniske studier fra 2015 til 2025, mest caserapporter, caseserier og kohortestudier, og kun ét randomiseret forsøg.3 Klinisk er atraumatisk ekstraktion altså et af flere trin, studierne beskriver ved denne indikation, men den hviler på svag evidens.

Ved ankyloserede og frakturerede rødder

Ankyloserede rødder og rødder uden krone kan ikke gribes med en tang, og alternativet er ofte en lap og fjernelse af knogle. Her er det magnetiske mallet og de vertikale systemer undersøgt.1 Klinisk kan de komme på tale, når alternativet er en lap og knoglefjernelse. Evidensen står under vertikal ekstraktion og i afsnittet om Magnetic Mallet.

Hvad viser studierne af Magnetic Mallet?

To studier, begge med Crespi som førsteforfatter, fandt få frakturer af den bukkale væg, når ankyloserede tænder blev fjernet med Magnetic Mallet fra Osseotouch. Studierne er kun tilgængelige for os gennem Pujarern-reviewet, som bruger Magnetic Mallet som eksempel på et magnetisk mallet. Reviewet oplyser ikke, hvilke ekstraktionsinstrumenter studierne brugte, og Easyroot-sættet er ikke nævnt i studierne, sådan som reviewet gengiver dem.1

  • Crespi et al. (2014) fjernede 427 ankyloserede tænder hos 156 patienter med Magnetic Mallet. Der blev ikke set tab af den kortikale knoglevæg i de friske alveoler, og tænderne blev fjernet i ét stykke uden mere invasive teknikker. Reviewet beskriver ingen kontrolgruppe.1
  • Crespi et al. (2023) sammenlignede et magnetoelektrisk instrument med konventionel ekstraktion af ankyloserede rødder i overkæbens front- og præmolarregion. Ifølge reviewet fik 2 rødder fraktur af den bukkale knoglevæg i den magnetoelektriske gruppe, mens de øvrige 38 alveoler havde intakt bukkal væg. I den konventionelle gruppe fik 18 af 28 patienter en bukkal alveolefraktur, og suturering og postoperativ inflammation var hyppigere.1

Reviewets forfattere påpeger, at de perkussive impulser kan overføre belastning til den bukkale væg, særligt hvor knoglen er tynd. De lister forhold, hvor brugen bør overvejes nøje: neurologiske lidelser som epilepsi, nylig implantatindsættelse eller knogleopbygning ved siden af, indre øre-lidelser eller svimmelhed, alvorligt ankyloserede tænder, pacemaker og patienter, der ikke tåler perkussion. Ifølge forfatterne har ingen af instrumenterne absolutte kontraindikationer, og valget afhænger af tilfældet, anatomien og behandlerens erfaring.1

Klinisk perspektiv. Studierne peger på, at Magnetic Mallet kan komme på tale, når ankyloserede tænder eller rødder skal fjernes uden lap og knoglefjernelse: I det kontrollerede studie fik 2 rødder fraktur af den bukkale væg i gruppen med det magnetoelektriske instrument, mens 18 af 28 patienter fik en bukkal alveolefraktur ved konventionel ekstraktion. Studierne er kun gengivet gennem et narrativt review, det ene har ingen kontrolgruppe, og reviewet nævner selv alvorligt ankyloserede tænder og tynd bukkal knogle blandt de forhold, hvor brugen bør overvejes nøje. Spørgsmålet er derfor ikke afklaret, og valget beror på behandlerens vurdering af tilfældet.1

Hvilke instrumenter og materialer bruges?

Instrumenterne til magnetisk mallet er beskrevet under teknikkerne og studierne; Easyroot-sættet er ikke undersøgt i studierne. PRF og biomaterialer til alveolen efter ekstraktionen er beskrevet under anvendelserne.

Se hele sortimentet til Magnetic Mallet

Hvor kan man lære atraumatisk ekstraktion?

Ifølge Pujarern-reviewet afhænger valget af instrument blandt andet af behandlerens erfaring.1 Puredent holder kurser i oral kirurgi, implantologi og PRF.

Se de kommende kurser

Ofte stillede spørgsmål om atraumatisk ekstraktion

Hvad er forskellen på atraumatisk og konventionel ekstraktion?

Ved en konventionel ekstraktion udvides alveolen med elevatorer og tænger, og ved behov løftes en lap, og der fjernes knogle. Ved en atraumatisk ekstraktion løsnes tanden ved parodontalligamentet med instrumenter, der skærer ligamentet over, flytter omdrejningspunktet eller trækker roden ud langs sin akse. Målet er at skåne den bukkale knoglevæg og blødvævet.1

Hvilke instrumenter bruges til atraumatisk ekstraktion?

Pujarern-reviewet beskriver blandt andet periotomer, piezokirurgi, magnetisk mallet, physics forceps og vertikale ekstraktionssystemer. Dertil kommer socket shield-teknikken og rodsektionering. Evidensen er af meget forskellig styrke, fra randomiserede forsøg til caserapporter.1

Tager atraumatisk ekstraktion længere tid?

Det afhænger af teknikken. I et randomiseret forsøg med 100 patienter og enrodede tænder tog ekstraktion med periotom i gennemsnit 5,78 minutter mod 12,81 minutter med konventionel teknik, mens piezotomet i et andet forsøg tog omkring 3 minutter længere end periotomet.1

Kan Magnetic Mallet bruges til ankyloserede tænder?

Det er undersøgt. I et studie uden kontrolgruppe blev 427 ankyloserede tænder hos 156 patienter fjernet med Magnetic Mallet, uden at der blev set tab af den kortikale knoglevæg. Samtidig nævner det review, der refererer studiet, alvorligt ankyloserede tænder blandt de forhold, hvor brugen bør overvejes nøje.1 Valget træffes af behandleren.

Skal alveolen fyldes efter en atraumatisk ekstraktion?

Det afhænger af planen for stedet. En atraumatisk ekstraktion begrænser det kirurgiske traume, men knoglen resorberer stadig efter tandtabet. Skal der sættes et implantat senere, kan socket preservation komme på tale. Det er en klinisk vurdering, som træffes af den behandlende tandlæge.1

Forfatternes og Puredents interesser

Vi oplyser forfatternes og Puredents interesser, så du selv kan vurdere kilderne.

  • Kilde 1, 2 og 4: Forfatterne erklærer, at de ikke har interessekonflikter. Kilde 4 er støttet af Delta Dental Foundation.1, 2, 4
  • Crespi-studierne (gengivet via kilde 1): Studierne er ikke frit tilgængelige, og vi har ikke kunnet læse deres erklæringer.
  • Puredent forhandler instrumenter til ekstraktion med magnetisk mallet og udstyr til PRF.

Kilder

  1. Pujarern P, Srisawan W, Chuenjitkuntaworn B, Thiradilok S, Rokaya D, Suphangul S. Minimally invasive tooth extraction: the science and clinical strategies of socket preservation: a comprehensive review. Frontiers in Oral Health. 2026;7:1834419. DOI
  2. Brahma Prasad Chary NO, Raju MS, Suresh Sajjan MC, Gottumukkala SN, Manyam R. Comparison of quality of bone and insertion torque values of early implants placed at 6 and 8 weeks in sockets preserved with advanced platelet-rich fibrin: A randomized controlled trial. Journal of the Indian Prosthodontic Society. 2021;21(4):366-374. DOI
  3. Espada-Salgado FM, Iuga MM, Oprea B. Immediate implant placement in infected extraction sockets: A scoping review of case selection, decontamination protocols, clinical outcomes and complications. Medicina Oral, Patología Oral y Cirugía Bucal. 2026;31(5):e758-e771. DOI
  4. Sirinirund B, Zalucha J, Rodriguez Betancourt AB, Kripfgans OD, Wang CW, Velasquez D, Chan HL. Clinical outcomes of using operating microscope for alveolar ridge preservation: A randomized controlled trial. Journal of Periodontology. 2025;96(3):230-240. DOI