Peri-implantitis: hvad er nyt i behandlingen?

Hvad er nyt i behandlingen af peri-implantitis?

Definitionen og diagnosekriterierne fra 2017-klassifikationen står ved magt. Det, der har flyttet sig de seneste år, er synet på, hvad behandlingen kan opnå, og hvor indsatsen gør en forskel. Fem udviklinger er særligt relevante for den kliniske praksis:

• To retningslinjer peger nu i samme retning: trinvis behandling, ikke-kirurgisk først. Se afsnittet.
• Målet er ophør af sygdommen, ikke kun reducerede pochedybder, og de nye forsøg viser, at det er svært at nå. Se afsnittet.
• Rekonstruktion kan give radiologisk knoglegevinst og bedre bløddelskontur ved gunstige defekter, men ikke i sig selv mindre inflammation. Se afsnittet.
• Diabetes er koblet til peri-implantitis i nye registerdata. Se afsnittet.
• Mucositis og vedligeholdelse har afgørende betydning for langtidsresultatet, og forskningen i hjemmepleje er fulgt med. Se afsnittet.

Hvad siger den nye amerikanske konsensus om peri-implantitis?

EFP's S3-retningslinje, som Herrera et al. udgav i Journal of Clinical Periodontology i 2023, bygger på 13 systematiske reviews og anbefaler en trinvis behandling: først et ikke-kirurgisk trin, så revurdering efter 6-12 uger og kirurgi, hvis målet ikke er nået. Målet er pochedybder ≤ 5 mm, højst ét blødningspunkt og ingen suppuration pr. implantat.¹

I 2025 fulgte AO/AAP-konsensus, som Wang et al. udgav i Journal of Periodontology. Den bygger på 8 systematiske reviews og et konsensusmøde i 2024, hvor panelet stemte om hver anbefaling. Den ligger på linje med EFP om rækkefølgen og om ikke-kirurgisk behandling som første trin.² To forskelle er værd at kende:

• Supplementer: AO/AAP skriver, at supplementer ved ikke-kirurgisk behandling af peri-implantitis kan hjælpe i udvalgte tilfælde. Det er ekspertvurdering; konsensus lavede ikke et review om netop det spørgsmål.²
• Rekonstruktion: AO/AAP-panelet foretrækker rekonstruktiv kirurgi, når det er muligt (79 % enige).² EFP fandt ingen evidens for, at nogen kirurgisk teknik er bedre end en anden.¹ Se Rekonstruktion.

Begge dokumenter bygger på evidens af svingende styrke, og flere anbefalinger er ekspertkonsensus. Mødet bag AO/AAP blev støttet af implantat- og biomaterialevirksomheder (se Interesser).²

Hvor ofte lykkes behandlingen af peri-implantitis?

Forsøgene måler i dag succes som et samlet endemål: Implantatet er bevaret, pochedybderne er lave, der er højst minimal blødning og ingen suppuration. Med det endemål er resultaterne mere beskedne, end mange forventer.

I et multicenterforsøg, som Derks et al. udgav i Clinical Oral Implants Research i 2022, fik 138 patienter kirurgisk behandling med eller uden knogleerstatningsmateriale. Efter 12 måneder opfyldte 16,4 % og 13,5 % af implantaterne alle kriterier for succes, selvom pochedybden i begge grupper var reduceret med 3,7 mm.⁴ Ved 3-årsopfølgningen, som Alibegovic et al. udgav i samme tidsskrift i 2025, var 14 implantater (11 %) tabt, og sygdommen var ophørt ved 38,6 % af implantaterne, når der blev tilladt ét blødningspunkt.³

Et randomiseret forsøg med 7 års opfølgning, som Isler et al. udgav i Clinical Oral Implants Research i 2025, peger samme vej. 57 patienter fik rekonstruktiv kirurgi af defekter ≥ 3 mm. Efter 7 år var behandlingen en succes hos 23,1 % og 30,8 % af patienterne i de to grupper, og sygdommen var vendt tilbage hos 34,6 % og 30,8 %. Suppuration ved start var den eneste faktor, der forudsagde, at behandlingen slog fejl, med et meget bredt konfidensinterval (OR 15,45; 95 % konfidensinterval (CI) 1,42 til 168,5).⁵

Hvornår giver rekonstruktiv kirurgi mening ved peri-implantitis?

Ifølge EFP kan adgangslap med eller uden rekonstruktion overvejes ved knogledefekter, og rekonstruktion foreslås helst brugt ved intraossøse defekter med en dybde ≥ 3 mm (grad B, lav evidens).¹ De nyeste forsøg har gjort billedet skarpere: Rekonstruktion ser ud til at give radiologisk knoglegevinst og bedre bløddelskontur, men ikke i sig selv bedre kontrol med inflammationen.

• Uden udvælgelse af defekter gav knogleerstatningsmateriale ingen klar gevinst over adgangslap alene efter 3 år i Alibegovic-forsøget. Efter 12 måneder var recessionen på facialfladen mindre med materialet (0,7 mod 1,1 mm).^{4, 3}
• Ved defekter med tre eller fire vægge fandt Hakkers et al. i et randomiseret forsøg med 52 patienter, udgivet i Journal of Clinical Periodontology i 2026, at rekonstruktion med autologt knogle, xenograft og kollagenmembran gav et bedre marginalt knogleniveau på røntgen efter 12 måneder (1,65 mm; 95 % CI 0,77 til 2,54) og mindre recession. Der var ingen forskel i pochedybde, blødning, suppuration eller ophør af sygdommen. Forfatterne gør selv opmærksom på, at et røntgenfast xenograft kan få knogleudfyldningen til at se større ud, end den er.⁶
• Materialevalg: I det systematiske review om rekonstruktiv behandling, som AO/AAP-konsensus bygger på, var allograft forbundet med en gennemsnitlig gevinst i knogleniveau på røntgen på 1,14 mm og xenograft på 0,43 mm. Membraner gav en mere beskeden effekt (0,56 mm).² Tallene stammer fra forskellige forsøg med forskellige defekter og protokoller, så de viser ikke, at det ene materiale generelt er bedre end det andet.

AO/AAP-panelet var enigt (97 %) i, at rekonstruktiv behandling bør udføres, når defekten er gunstig: flere knoglevægge, intraossøse dele og en dybde ≥ 3 mm.² Formålet er at genvinde knogle og støtte bløddelene; infektionskontrollen kommer fra rensningen og vedligeholdelsen. Puredent forhandler både allografts og xenografts til knogleopbygning. Principperne for knogleopbygning med membran er beskrevet i Hvad er GBR?, og behandlingen af knogledefekter ved tænder i Behandling af parodontale knogledefekter.

Hvilken metode til rensning af implantatoverfladen?

AO/AAP konkluderer, at der ikke findes en standardmetode til rensning af implantatoverfladen (85 % enige).² Et af de nyere forsøg sammenlignede roterende titaniumbørster med implantoplastik hos 30 patienter. Park et al. udgav det i Journal of Clinical Periodontology i 2026. Pochedybden faldt med 3,6 mm med børster og 3,3 mm med implantoplastik, og børsterne var ikke ringere. Efter implantoplastik tabtes yderligere 0,7 mm knogle, mens knogleniveauet var uændret med børster (0,0 mm).⁷ Valget af metode afhænger af defekten og behandlerens erfaring.

Hvad viser de nye data om diabetes og peri-implantitis?

Et svensk registerstudie, som Trullenque-Eriksson et al. udgav i Journal of Clinical Periodontology i 2025, fulgte personer med implantater fra 2010 til 2020. Peri-implantitis var hyppigere ved type 1-diabetes (OR 1,46; 95 % CI 1,05 til 2,04). Ved type 2-diabetes var forekomsten den samme som uden diabetes, men risikoen for at udvikle peri-implantitis i løbet af perioden var højere (HR 1,36; 95 % CI 1,02 til 1,82).⁸ Peri-implantitis var i studiet defineret som registreret behandling for sygdommen, så tallene afspejler behandlede tilfælde.⁸

EFP anbefaler blodsukkerkontrol hos patienter med diabetes (grad A, lav evidens).¹ AO/AAP fremhæver samarbejde med patientens læge, fordi blodsukkeret bør være velreguleret i forbindelse med implantatbehandling.² Vil du kende patientens langtidsblodsukker før implantatbehandlingen eller i vedligeholdelsen, kan HbA1c måles i klinikken med et testkort og en læser. Ingen af kilderne har undersøgt, om måling i tandklinikken ændrer forløbet, og hvordan et forhøjet svar følges op, er behandlerens vurdering.

Hvorfor er mucositis et vigtigt behandlingsvindue?

I AO/AAP-konsensus var 97 % af panelet enige i, at mucositis er en prædisposition for peri-implantitis. Det systematiske review om mucositis bag konsensus fandt, at rensning alene er effektiv og pålidelig, men at fuldstændig opheling er svær at nå. Reviewet fandt ikke grundlag for at bruge supplementer rutinemæssigt, og hos rygere forbedrede ingen af dem resultatet.² EFP anbefaler professionel plakfjernelse kombineret med patientens egen mundhygiejne og fraråder systemisk og lokalt antibiotika ved mucositis.¹

Derfor er opmærksomheden flyttet til det, patienten gør derhjemme mellem besøgene. En af de metoder, der er undersøgt, er antibakteriel lysterapi til hjemmebrug.

Lumoral® er en antibakteriel lysterapi til hjemmebrug, udviklet af den finske virksomhed Koite Health. Teknologien kombinerer et mundskyl med det lysfølsomme farvestof indocyaningrønt, som binder sig til plakken, med blåt og nær-infrarødt lys fra en mundskinne. Lyset aktiverer farvestoffet og bidrager til at reducere bakterierne i plakken.⁹

EFP vurderede i 2023 fotodynamisk terapi i den form, hvor behandleren lægger et lysfølsomt stof i den enkelte poche og belyser den, og foreslår ikke at bruge den som tillæg til rensningen ved mucositis (grad B).¹ Lumoral® adskiller sig ved, at patienten selv skyller, så stoffet binder sig til bakterierne i biofilmen, og skinnen belyser begge tandbuer. Den metode indgik ikke i retningslinjen, og de randomiserede forsøg med den er kommet siden.

Lähteenmäki et al. undersøgte metoden i et randomiseret forsøg, som de udgav i Clinical and Experimental Dental Research i 2025. 40 patienter med sygdom omkring et implantat (36 med mucositis og 4 med peri-implantitis) fik i fire uger enten instruktion i mundhygiejne alene eller instruktion plus daglig lysterapi derhjemme. Ingen af dem fik professionel behandling i perioden. Med lysterapien faldt antallet af blødende målepunkter omkring implantatet fra gennemsnitligt 4,7 til 1,8 af 6. I kontrolgruppen ændrede det sig ikke signifikant (3,5 til 3,0).⁹

Forsøget er lille og kort, og grupperne blev testet hver for sig før og efter, ikke direkte mod hinanden. Kontrolgruppen havde færre tilfælde af peri-implantitis fra starten, og rygere var ikke med.⁹

Hvad har betydning for, om behandlingen af peri-implantitis holder?

AO/AAP anbefaler vedligeholdelse hver 3.-4. måned efter behandlet peri-implantitis (94 % enige), tilpasset patientens risiko og revurderet efter det første år. Panelet var også enigt (93 %) i, at effektiv plakkontrol derhjemme er en afgørende del af vedligeholdelsen.² Det er i vedligeholdelsen, de største forsøg med antibakteriel lysterapi derhjemme er gennemført, foreløbig ved parodontitis og ikke ved implantater.

I HOPE-CP-forsøget, som Pakarinen et al. udgav i Journal of Periodontology i 2026, blev 200 parodontitispatienter i vedligeholdelsesfasen fordelt på almindelig vedligeholdelse eller vedligeholdelse plus daglig lysterapi med Lumoral®; 184 gennemførte. Efter 6 måneder var blødningen ved sondering 12,0 % med lysterapi mod 17,3 % uden, og der var mindre synlig plak.¹⁰ Undersøgeren kendte gruppefordelingen ved opfølgningen, og rygere og patienter med dårligt reguleret diabetes var ikke med.¹⁰

Hos rygere gav lysterapien ingen ekstra effekt. I et randomiseret forsøg med 60 rygere med parodontitis i stadie III eller IV, som Vakaki et al. udgav i Clinical Oral Investigations i 2025, var blødningen efter 6 måneder på samme niveau i de to grupper (27,6 % med og 29,6 % uden lysterapi, ingen signifikant forskel).¹¹

Hvordan Lumoral® kan indgå før, under og efter implantatbehandling, er beskrevet i Lumoral®-workflowet for implantatpatienter.

Hvad er stadig uafklaret ved peri-implantitis?

• Membran over knogleerstatning: AO/AAP-panelet stemte for at lægge en membran over transplantatet (79 % enige), men i det underliggende review var effekten af membraner på knogleniveauet beskeden.²
• Systemisk antibiotika: EFP fraråder det rutinemæssigt, både ved ikke-kirurgisk behandling og som supplement til kirurgi.¹ I Derks-forsøget fik alle patienter amoxicillin, og forfatterne af 3-årsopfølgningen skriver selv, at det strider mod retningslinjen.^{4, 3}
• Supplementer ved mucositis: AO/AAP-panelet nåede ikke til enighed om skylning under slimhindekanten med klorhexidin.²
• Antibakteriel lysterapi ved implantater: Evidensen ved implantater er ét randomiseret forsøg over fire uger. De større forsøg er lavet ved parodontitis, og de er gennemført af forskergrupper med tilknytning til producenten.^{9, 10} Koite Health og Associated Brånemark Osseointegration Centers (ABOC) har indledt et forskningssamarbejde, der blandt andet skal undersøge, hvordan antibakteriel hjemmebehandling kan indgå i vedligeholdelsen af implantatpatienter.

Hvad betyder den nye evidens for behandlingen af peri-implantitis?

De seneste års forskning peger på, at behandlingen af peri-implantitis ikke alene handler om valget af kirurgisk teknik. Resultatet afhænger også af, hvornår der gribes ind, hvor effektivt inflammationen kontrolleres, og hvordan patienten følges efter behandlingen. Tre områder er særligt relevante i den kliniske planlægning:

• Tidlig indsats: AO/AAP ser mucositis som en prædisposition for peri-implantitis, og begge retningslinjer anbefaler at behandle den med professionel plakfjernelse og patientens egen mundhygiejne.^{1, 2}
• Kirurgi tilpasset defekten: Rekonstruktiv behandling kan forbedre knogleniveauet på røntgen og bløddelskonturen ved gunstige defekter, men erstatter ikke effektiv infektionskontrol.⁶
• Langsigtet vedligeholdelse: Professionel opfølgning, patientens daglige plakkontrol og kontrol med risikofaktorer som diabetes har afgørende betydning for et stabilt resultat.²

Det er inden for disse tre områder, at supplerende teknologier, biomaterialer og diagnostiske redskaber kan indgå i behandlingen.

Hvilke produkter kan indgå i behandlingen?

Antibakteriel lysterapi ved mucositis og i vedligeholdelsen

Lumoral® kan indgå som supplement til patientens mundhygiejne, ved mucositis og i vedligeholdelsen. Evidensen er gennemgået under Mucositis og Vedligehold, og forløbet omkring implantatbehandling er beskrevet i Lumoral®-workflowet. Lumoral® findes både til hjemmebrug og som klinikmodel, der bruges før den professionelle behandling (se ABT-protokollen). Forsøgene i denne artikel undersøgte hjemmebrug.

• 

  Lumoral® ved peri-implantitis

  Behandlingspakke til et intensivt hjemmeforløb ved peri-implantitis, svær gingivitis og parodontitis.

  Se Lumoral® ved peri-implantitis →
• 

  Lumoral® før og efter implantat

  Behandlingspakke til et forløb på 4 måneder omkring implantatbehandlingen.

  Se pakken til implantatpatienter →
• 

  Lumoral® klinikmodel

  Mundskinne til flere patienter i klinikken, med en engangssleeve pr. patient.

  Se klinikmodellen →
• 

  Lumoral® patient startpakke

  Mundskinne og mundskyl til daglig hjemmebehandling som supplement til behandlingen i klinikken.

  Se patientens startpakke →

Se hele Lumoral®-sortimentet →

Knogleerstatning til rekonstruktiv kirurgi

Ved gunstige defekter kan knogleerstatningsmateriale komme på tale. Se Rekonstruktion for, hvad studierne viser.

• 

  maxgraft® cortico-cancellous granulat

  Humant allograft i granulatform, blandt andet til mindre peri-implantære defekter.

  Se maxgraft® →
• 

  DIZG kortiko-spongiøst granulat

  Fint humant allograft til udfyldning af små knogledefekter, også omkring implantater.

  Se DIZG-granulatet →
• 

  cerabone® 0,5 cc

  Bovint knoglemineral (xenograft) til udfyldning af knogledefekter.

  Se cerabone® →

HbA1c-måling i klinikken

Testen giver et tal at tale med patienten ud fra og kan understøtte samarbejdet med patientens læge. Den behandler ikke og er ikke undersøgt som forebyggelse af peri-implantitis. Se Diabetes.

• 

  HbA1c-test

  Testkort, der måler patientens langsigtede blodsukkerregulering i klinikken.

  Se HbA1c-testen →
• 

  Welleo Professional Reader

  Læseren, som HbA1c-testkortene aflæses med.

  Se læseren →

Hvor kan du lære teknikkerne?

Kirurgisk teknik og håndtering af biomaterialer læres ved praktisk træning. Puredent holder blandt andet kurser i håndtering af knogle- og blødtvæv ved implantatbehandling.

Se kommende kurser →

Ofte stillede spørgsmål om behandling af peri-implantitis

Forfatternes og Puredents interesser

Vi oplyser forfatternes og Puredents interesser, så du selv kan vurdere kilderne.

• Kilde 9, 10 og 11 (antibakteriel lysterapi): En af forfatterne er bestyrelsesformand eller medstifter og aktionær i Koite Health, der udvikler udstyret. I kilde 10 og 11 leverede virksomheden udstyret.
• Kilde 2: Konsensusmødet blev støttet af implantat- og biomaterialevirksomheder, og deltagerne modtager honorarer fra sådanne virksomheder.
• Kilde 4: Forsøget blev finansieret af Osteology Foundation.
• Puredent forhandler det udstyr til antibakteriel lysterapi, der er brugt i kilde 9, 10 og 11, samt knogleerstatningsmaterialer og blodsukkertests.

Kilder