PRF opstart

Kom igang med A-PRF™

Anvendelsen af A-PRF / I-PRF i en tandlægepraksis stiller en række krav til autorisation, uddannelse og arbejdsgange. I vedlagte orienteringsskrivelse finder du baggrund og henvisninger til lovgivning og bekendtgørelser, samt orientering om arbejdsgange og skabeloner udarbejdet for at lette dit arbejde!

A-PRF teknikken involverer arbejdsopgaver indenfor et andet autorisationsområde (lægeforbeholdt virksomhed) udført under medhjælpsreglerne. I den forbindelse følger der særlige krav til journalisering og tilsyn, som du skal være opmærksom på at have afklaret med den læge, som knytter sin autorisation til klinikken.

Medhjælpsregler

Journalisering

Samtykke

Oplysningerne på denne side er kun orienterende og er baseret på lovgivning, bekendtgørelser og vejledninger oplyst af Sundhedsstyrelsen. Fortolkning og skabeloner er forfatterens egne og det er dit ansvar at gøre dig bekendt med indholdet og danne dig dit eget indtryk. Lovgivning m.m. er vedlagt som bilag.

Autorisation

Det er lægeforbeholdt virksomhed at udtage blodprøver i henhold til autorisationslovens lovbekendtgørelse nr. 877 af 4. august 2011 om autorisation af sundhedspersoner og om sundhedsfaglig virksomhed) § 74 stk. 2.

For at en tandlæge kan foretage blodprøver og udtage blod og væv udenfor mundhulen skal der være en læge tilknyttet klinikken. Dette fremgår af medhjælpsreglerne i bekendtgørelse nr. 1219 af 11. december 2009 og vejledning nr. 115 af 11. december 2009 om brug af medhjælp.

Journalisering

Jvnf. bekendtgørelse 1373 af 12. december 2006 stilles der krav om journalføring af lægelig som tandlægefaglig aktivitet. I forbindelse med APRF er det vigtigt at blodtagning journalføres i forbindelse med det operative indgreb og dennes anvendelse. Udveksling af informationerne til autoriserende læge aftales separat. Det vil være hensigtmæssigt at journalisere således, at der let kan trækkes en rapport til lægen med patienter og blodtagning i en given periode.

Samtykke

Jvnf. Vejledning 115, pkt 5 skal patienten oplyses om at blodtagning udføres af personale under medhjælpsreglerne og give sit samtykke. Dette samtykke skal journalføres.

Medhjælpsreglerne

Medhjælpsreglerne i bekendtgørelse nr. 1219 af 11. december 2009 og vejledning nr. 115 af 11. december 2009 om brug af medhjælp. Medhjælpsreglerne giver jvnf. vejledning 115, pkt 2.2.2 “Rammedelegation til behandling af en defineret patientgruppe” mulighed for citat: “I visse situationer kan en autoriseret sundhedsperson delegere til en bestemt personalegruppe at iværksætte behandling, uden at den autoriserede sundhedsperson forinden har taget stilling til, at behandlingen skal iværksættes over for de enkelte patienter.”citat slut

Bilag: Vejledning 115, pkt. 2.2.2

Blodtagning

Undervisning i blodprøvetagning, skal som minimum ske som led i indgåelsen af aftale om tilknytning af autorisation til tandlægeklinikken. Kurset skal sikre, at medhjælpen har fået entydig instruktion.

Nyhed:

Vi afholder blodtagning til behandlingskursus i samarbejde med en læge. Se under kurser for næste kursus i kalenderen.

Bilagsoversigt(links)

Bilagsoversigt:

1. autorisationslovens lovbekendtgørelse nr. 877 af 4. august 2011

2. bekendtgørelse nr. 1219 af 11. december 2009

3. vejledning nr. 115 af 11. december 2009

4. brev skabelon: Patient information og samtykke (fremsendes på anmodning)

5. brev skabelon: Tilknytning af lægeautorisation til tandlægeklinik (fremsendes på anmodning)